Mine andre kropsbehandlinger
På klinikken tilbydes også andre 1:1 sessioner. Herunder Akupunktur som en separat behandlingsform, den blide Lymfedrænage Massage og Gravid Massage. Læs mere nedenfor.
Kranio Sakral Terapi
Kranio Sakral Terapi er en nænsom og dybt afspændende behandlingsform, hvor der arbejdes med lette berøringer og blide teknikker. Behandlingen tager udgangspunkt i det kranio-sakrale system, som omfatter kraniet, rygsøjlen, korsbenet og de bindevævshinder, der omgiver hjernen og rygmarven.
Med rolige og nærværende berøringer arbejdes der med kroppens spændinger og mulighed for afspænding. Behandlingen bygger på en helhedsorienteret forståelse af sammenhængen mellem krop, sind og nervesystem.
Du ligger som regel fuldt påklædt på briksen, mens behandlingen foregår i et roligt tempo med respekt for kroppens signaler, indre rytmer og dine individuelle behov.
Formålet er at skabe et trygt rum, hvor kroppen får mulighed for at finde ro, slippe spændinger og opleve større balance, kropsbevidsthed og velvære.
Ligesom i kropsterapien, tillades et åbent og blidt rum, hvor samtalen kan støttes mere frit og nærværende.


Børne Behandling
Børn kan ligesom voksne opleve uro, spændinger og ubalance i kroppen. Med en nænsom kombination af Kranio Sakral Terapi, blid manuel integreret terapi og organmassage tilpasses behandlingen det enkelte barns behov og grænser.
Behandlingen kan være relevant ved eksempelvis kropslige spændinger, fx. favoritside, udfordringer med amning, generel uro, søvnproblemer, fordøjelsesbesvær og motorisk uro.
Gennem blid berøring og nærvær skabes et trygt rum med fokus på afspænding, kropsbevidsthed og ro i nervesystemet.
Behandlingen foregår altid på barnets præmisser med respekt for dets signaler og behov. Hvilket også betyder, at jeg på ingen måde, ønsker at presse på med behandling, dit barn ikke kan rumme. Ved behov for stop i behandlingen, afregnes der fortsat fuld takst.
Om selvkærlighed
"At passe på sig selv, er ikke egoistisk. Det er nødvendigt for, at kunne være noget for andre"
Psoas Behandling
Psoas, også kaldet den dybe hoftebøjer, er en vigtig muskel, der forbinder lænderyggen med bækken og hofte.
Den indgår i et samspil med kroppens øvrige strukturer, herunder åndedrættet, bughulens organer, fx. bækkenbunden og bindevæv. Gennem kroppens fascier og muskulære forbindelser hænger bækkenets funktion desuden sammen med spændingsmønstre andre steder i kroppen – helt op til kæber og kranie.
Spændinger omkring psoas og bækkenet kan være forbundet med ubehag i lænd, hofter og lyske samt en følelse af begrænset bevægelighed. Nogle oplever også, at spændinger påvirker deres åndedræt og generelle kropslige velvære.
Psoas kaldes ofte ”sjælens muskel”, fordi den forbinder kroppens fysiske bevægelse med vores oplevelse af tryghed, stress og spænding. I både yoga og kropsterapeutisk arbejde betragtes psoas som en særlig muskel, der kan være yderst interessant, i arbejdet med sammenhængen mellem krop og følelser.
Med blid og nænsom manuel behandling arbejder jeg med området omkring psoas og bækkenet med blik for hele kroppens sammenhæng.
Behandlingen tilpasses dine behov og foregår i et roligt tempo med respekt for kroppens signaler.
Målet er at støtte afspænding, friere bevægelse og en større oplevelse af balance, mindre smerter og ro i kroppen.



Akupunktur
Akupunktur er en nænsom behandlingsform, hvor tynde, sterile nåle placeres i specifikt udvalgte punkter på kroppen for, at stimulere nervesystemet og understøtte kroppens naturlige healings-processer.
Behandlingen har til formål at stimulere kroppens nervesystem, lindre smerter og fremme afslapning. Inden for traditionel kinesisk medicin anvendes akupunktur desuden til at skabe balance i kroppens energisystemer.
Akupunktur kan hjælpe dg med følgende:
-
mindske spændinger og smerter i led og muskler
-
regulere din energi og flow i kroppen
-
støtte kroppens naturlige healing og ressource i dens energisystemer, herunder støtte dine organers evne til at rense ud
Behandlingen kan være et godt supplement til det kropslige arbejde og tilpasses altid dine individuelle behov.
Målet er at skabe mere ro, balance og velvære – både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og energetisk.
Lymfedrænage Massage
Lymfedrænage Massage er en blid og afslappende behandlingsform, der stimulerer kroppens lymfesystem og understøtter kroppens naturlige evne til at transportere overskydende væske væk fra vævet.
Behandlingen udføres med rolige, rytmiske og nænsomme bevægelser, der stimulerer lymfe-flowet og kan hjælpe med, at reducere hævelser og væske-ophobninger. Der kombineres med elementer fra maderoterapien, hvor massagen praktiseres med særligt udformede træredskaber til at bearbejde vævet, stimulere blodcirkulationen og løsne spændinger.
Lymfedrænage Massage kan samtidig virke beroligende på nervesystemet, lindre ubehag og skabe en følelse af dyb afslapning og lethed i kroppen. Ligesom i kropsterapien tilpasses denne 1:1 session dine individuelle behov, med fokus på både kroppens naturlige balance.
En nænsom behandling, der giver kroppen ro, fornyet lethed og rum til velvære og kan bevirke til følgende:
-
mindske hævelser og væske-ophobninger.
-
understøtte kroppens transport af affaldsstoffer.
-
virke afslappende og afstressende.
-
lindre smerter og ubehag.
-
øge blodcirkulationen.
-
styrke immunforsvaret
Gravid Massage
Gravidmassage er en blid og nærværende behandlingsform, der tager hensyn til kroppens forandringer under graviditeten.
Med rolige, nænsomme bevægelser hjælper massagen med at løsne muskelspændinger, lindre ømhed i ryg, lænd og bækken samt skabe ro i både krop og sind. Behandlingen tilpasses altid dine individuelle behov og giver dig et pusterum, hvor du kan slippe spændinger, finde ro og mærke din krop samt øge din livskvalitet under graviditeten.
Gravid Massage kan blandt andet hjælpe med at:
-
lindre spændinger og ømhed i ryg, lænd og nakke
-
lindske muskelspændinger omkring hofter og bækken
-
afhjælpe trætte og ømme ben
-
fremme afslapning og reducere stress
-
skabe ro i nervesystemet og understøtte bedre søvn
-
give en følelse af lethed og velvære i kroppen
Jeg benytter en særlig massagepude, hvori der er plads til både mave og barm, således at du også kan opleve, at kunne ligge på maven.
Et omsorgsfuldt rum med plads til ro, nærvær og fornyet energi – til dig og din voksende mave.

